Så har I mig
tilbage; den fortabte datter, den savnede livs-revser, den mesterlige verbale
krammer, den
"for-fanden-i-helvede-hvor-ville-jeg-ønske-at-hun-var-blevet-derhenne-hvor-peberet-gror-for-hun-er-satme-ikke-til-at-holde-ud-at-høre-på"
stemme.
Ja, jeg er hjemvendt
fra De Forenede Stater, og det er sgu' nederen, for nu at sige det lige ud.
Der var sol, der var
varme, der var billigt, der var sjovt og ikke mindst var der gensyn med de
dejligste mennesker, man kan forestille sig.
Her er regn, koldt,
forudsigeligt og en gnaven, gnaven sambo.
Nå, men inden I
officielt beder mig ændre tonen, eller finde nogle andre at plage med mine
skriverier, vil jeg skynde mig at opbløde, og nævne, hvorfor det da ikke er
helt så skidt endda:
Jeg havde fødselsdag i går (jo tak, tak, det var en dejlig dag), og blev overdænget med hilsner, kage, gaver og kærlighed.
Jeg havde fødselsdag i går (jo tak, tak, det var en dejlig dag), og blev overdænget med hilsner, kage, gaver og kærlighed.
Jeg har genset
dejlige home
grown venner og har flere i vente.
Jeg skal i gang med
noget arbejde, som slet ikke er så tosset.
Jeg har fået vasket
alt vasketøjet.
Bag skyerne skinner
solen (jeg ved det, befandt mig deroppe adskillige timer forleden).
Havbadning og regn
er bestemt ikke uforeneligt.
Jeg har hjembragt en
stabel læsestof, der skal pløjes igennem.
SÅ koldt er det jo
heller ikke.
Nå, nu vil jeg så i
opstillingen "rodet" dele min ferie med jer. Der var adskillige
highlights:
Ja, vi mødte jo
nogle ægte kendte. Jeg kendte dem godt nok ikke, men det var da meget spas
alligevel. De er med i det underholdende underholdningsprogram 'Depotjægerne',
som jo altså handler om nogen, der opkøber depotrum med indhold. Ja, måske
bliver de super rige, fordi der ligger noget nice derinde, eller måske bliver
de mesterligt snydt, fordi der ikke er andet end muselort. Dem jeg mødte er
dem, der bortauktionerer disse depotrum (og hold så op med at plage mig med
spørgsmål, min bekendthed med disse kendte er først opstået after the fact).
Nå, men de var jo vældigt søde, og mindst ligeså glade for at mødes os, som vi var for at møde dem.
Ja, vi så jo også en berømtheds havelåge. Vi cruisede ad Mulholland Drive, og ligeså gjorde en flok busser fulde af turister, der, ledet af kyndige guider, var ude at besøge de kendte på deres hjemmeadresser. På et tidspunkt gik de helt amokka med kameraerne foran et hus, så var gik ud fra, at der nok boede en meget kendt en derinde.
Nå, men de var jo vældigt søde, og mindst ligeså glade for at mødes os, som vi var for at møde dem.
Ja, vi så jo også en berømtheds havelåge. Vi cruisede ad Mulholland Drive, og ligeså gjorde en flok busser fulde af turister, der, ledet af kyndige guider, var ude at besøge de kendte på deres hjemmeadresser. På et tidspunkt gik de helt amokka med kameraerne foran et hus, så var gik ud fra, at der nok boede en meget kendt en derinde.
Vi var også på San
Diego Fair, som er en kæmpestor byfest i bedste amerikanske stil. Jeg er sikker
på, at mottoet må være: "if you got it, we'll fry it". Man kunne få
sit årlige kolesterol fix igennem stegt cereal, stegte småkager, stegte sandwicher
(altså: sandwicher der bliver lavet og derefter stegt) eller stegt saftevand,
og nyde lidt bacon i chokolade. Smagte det sidste, og… ja, it didn't rock my boat. Til gengæld fik jeg cheesecake on a stick, og DET var
mums!
Til sådan en byfest er der jo også en del forlystelser, der helst skal sætte ens liv en lille smule i fare. F.eks. Et pariserhjul med åbne sider, men uden seler. Selv lod jeg mig svinge rundt og op og ned af slags arm med sæder, og det var da noget af en oplevelse. Efter sigende skreg jeg fra start til slut, og dét i en sådan grad at det kunne høres langt væk.
Det så sådan ud (skrig må man selv tilsætte):
Til sådan en byfest er der jo også en del forlystelser, der helst skal sætte ens liv en lille smule i fare. F.eks. Et pariserhjul med åbne sider, men uden seler. Selv lod jeg mig svinge rundt og op og ned af slags arm med sæder, og det var da noget af en oplevelse. Efter sigende skreg jeg fra start til slut, og dét i en sådan grad at det kunne høres langt væk.
Det så sådan ud (skrig må man selv tilsætte):
Mere tryg var jeg i
Disneyland, for de har ikke råd til at slå mig ihjel. Her skreg jeg også ret
meget, men det var glade skrig, ikke "JEG ER FOR UNG TIL AT DØ!!!" -
skrig.
Nå jo, og vi var til
hundesurfing konkurrence, og det var altså rigtig sjovt og hyggeligt, og
hundene havde rigtig sjovt, de var - pun
intended - nogle rigtige vandhunde. Nogle var imponerende gode til at
stå på brættet og se cool ud, andre synes bare at det var spas at hoppe i
baljen og plaske rundt.
Da jeg selv er noget
af en vandhund, var vi også ude og bekæmpe bølger, dog på afstand af de
professionelle. Hvilket røre ville der ikke opstå, hvis en af favorit-hundene
måtte udgå, fordi den var blevet ramt af en blond dansker, der dukkede op i
bølgerne?
Ja, det var vel lige
det, jeg havde lyst til at fortælle i dag.
Måske fortæller jeg videre om min über fantastiske ferie næste gang, ellers fortæller jeg om noget andet.
Måske fortæller jeg videre om min über fantastiske ferie næste gang, ellers fortæller jeg om noget andet.
Vi er nogen, der er glade for, at den verbale krammer er tilbage.
SvarSletDit indlæg minder mig i øvrigt om en korworkshop, hvor nogen fik den "brandskægge" ide, at bytte 'Halo' ud med 'Havelåge' i Beyoncés hit. Det var lang tid om at komme ud af mit hoved igen. 'I can see your havelåge, havelåge, havelåge, I can see your havelåge, havelåge...' You get the drift!
Jeg takker så meget :-).
Slet