Jeg lytter til det nyeste album fra Nick Cave and The Bad Seeds.
Jeg kan ikke lade
være med at stor-glæde mig over, at jeg tilhører den privilegerede skarre, der
kan ligge sig i en indre robåd og blive ført ud på musikkens fortryllede hav.
Dette får mig til at
erindre, da jeg, tilbage i '94, købte Suedes første CD, fordi jeg havde tabt
mit hjerte fuldstændigt til Animal Nitrat.
Jeg styrtede hjem
fra Stereo Studio med Cd'en, og min veninde Stine under armen.
På med Cd'en, og så
smide sig tilbage på det blåstribede , indiskbomuldstæppe, der dækkede min ret
brede seng.
Der lå jeg så med
lukkede øjne og lod englene føre mig ud over det åbne hav. Opfyldt og tæt på
det guddommelige følte jeg mig, indtil en ravjysk stemme (tilhørende Stine, som
åbenbart stadig befandt sig på sengen og ikke i himlen) sagde:
"Hey! Han lyder
da som Morten Harket fra Aha!".
Ud af englenes
hænder røg jeg, og landede med et brag på sengetæppet, der nu ikke længere var
et hav.
Sjovt som tingene
ændrer sig. En gang var Aha det ypperste, der kunne komme i
kassettebåndoptageren.
Jeg nåede at se
Suede live seks gange, inden jeg var so not
into that anymore.
Nu er begge bands to gamle venner, som jeg måske ikke var hooket op med i dag.
Jeg har aldrig set
Nick Cave live, men det skal jeg til sommer. Han spiller på festivalen heri min
lille gnallede by, WOOP WOOP. Jeg kunne næsten ikke være mere over the moon. Dét, der så netop gør mig over the moon and cross to high five the guys at Mir
space station, er, at The Knife også spiller. The Knife , som får mig
til at ønske, at jeg var et stykke elektronik, så de måske ville spille på mig.
The Knife, om hvem jeg fejlagtig udtalte: "They're
the best, Swedish, electronic band in the world". Det er korrekt
observeret, at det jo som sådan er et snævert felt. The Knife, som er verdens
bedste band, og som også er svensk og spiller elektronisk.
Det lyder jo helt
optimalt, ikke? Men der er lige noget, der gør det hele bare lige endnu, endnu
bedre: jeg har også billetter til deres koncert i maj.
Jeg tror måske, at
der er nogen engle, der var kede af, at de tabte mig, den gang på 2. HF, og
gerne vil tilbringe en stor del af 2013 i min robåd.
Årh. Der er ikke noget bedre end den følelse man fik, når man kom hjem med en splinterny cd. Jeg lagde mig altid på sengen og læste teksterne og drømte mig væk. Ville ønske jeg stadig kunne få det sådan.
SvarSletOvervejer kraftigt at tage til Northside i år. Modest Mouse? Virkelig? OG Tegan and Sara? (Og The Knife, men dem skal jeg også se til maj...)
Kom! Tror det bliver amazing!
Slet