I mit
"nærmiljø" er der den her personage … der bare er modsiger mig i alt.
Ikke fordi vi ideologisk eller værdimæssigt ligger alen fra hinanden - eller,
det ved jeg faktisk ikke, om vi gør, for vi samtaler ikke pisse meget. Han
taler meget til folk omkring mig, men mig er han tydeligvis ikke helt pjattet
med. Og det er jo egentlig ikke en ugengældt følelse.
Men ind i mellem
krydses vores veje jo.
Nå altså, jeg tror
da at vi (måske) på papiret kunne blive enige om mange ting.
Og det er da heller
ikke politik og holdninger, "vi" er uenige om. Lord knows,
det ville kræve meget mere kommunikation, end jeg kan bevilliges.
Nej, det er det er
om de der små, pisse ligegyldige ting, der kan gøre hverdagen lettere. Eller
bare så pisse meget mere træls.
Hvis jeg foreslår,
om vi (i gruppen) ikke skal lave A, så forklarer han, i nedladende toner,
hvorfor det i stedet skal være B. Eller i hvert fald ikke A.
Hvis jeg foreslår,
om det kunne være lettere at gå til højre, ja så tager jeg "fanden
da" fejl, der er kun en retning og det er … you
guessed it, venstre.
Og han er altid -
ALTID -i forsvarsposition.
Jeg har ikke gjort
ham noget, og han har ikke gjort mig noget.
Men kemi, det er da
bare ikke.
Jeg tror sgu', jeg
skræmmer ham lidt. Evt. lidt meget. Aner ikke hvorfor eller hvordan, men jeg må
jo konstatere, efter at have bevæget mig
rundt i denne verden i 36 år, at nogen mennesker bare finder mig skræmmende.
Og
hvorfor ikke? Sådan har jeg det jo også med nogen. Vi intimideres vel oftest af
dét, der er det, som vi enten ikke kan genkende, eller det som vi kan genkende, men ikke lide. Det, som gør os
usikre. Eller hvad?
Det, jeg prøver at
sige, er, at vi har et medansvar, for at vi bliver skræmt. Og 100 % ansvar for,
hvordan vi reagerer på vores usikkerhed.
Og måske, måske kunne det være meget smart at prøve at
lære vores frygt at kende. Det kunne jo være, at den blev lidt mindre af det.
En ting virker ret
sikkert: At bruge al sin energi på, at slå fast hvor man adskiller sig bidrager ikke til større forståelse.
Kom nu ind i kampen,
ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar