Bedste oplevelse:
Arbejde i fredags.
For første gang følte jeg, at jeg faktisk både gjorde et godt job OG havde et
vist overskud.
Til trods for at jeg
sad som en lille, verdensfjern humanist blandt alskens farlige elementer, som
dommere, advokater, politifolk, vidner, tilhørere og, nå ja, påståede
kriminelle.
Alt i alt 30
mennesker i en steghed retssal.
Hvem kunne holde
hovedet koldt? Det kunne jeg. Godt arbejde, Batman.
Det er lidt spøjst,
men da jeg for et års tid siden besluttede mig for at prøve at satse på
oversættelse og tolkning, var det det bl.a. ud fra ønsket om, at lave noget,
hvor jeg kunne være meget anonym. Jeg
havde nok bare brug for ikke at få særlig meget opmærksomhed.
Sådan blev det så ikke. Men det gør faktisk ikke noget. Og det er jo ikke fordi,
at jeg ikke vil og kan stå til ansvar, for det, jeg laver.
I øvrigt er de slet
ikke så farlige, alle de der dommere, advokater, politifolk og kriminelle. De
er bare ret meget almindelige mennesker, så'n lidt ligesom mig.
Det er da meget
fedt, at finde ud af!
Grusomste oplevelse (spoiler alert):
Overrevet teddybjørn
i filmen Ted

I freakin' love that
bear!
Sjoveste oplevelse:
Tour de chambres med kollektivet.
I løbet af lørdag
aften nåede jeg følgende: fejre fødselsdag med sing-a-long til Jimmy &
René, se en voksen man spise af en brugt ble, være på skattejagt, lege Gæt og
Grimasser, være til søndagsgudstjenste ved en psykotisk præst, drikke alkohol i
en sut og et besøg i en kloak.
Det er længe siden,
vi i den grad har grinet så meget sammen.
God oplevelse.
Mest overraskende oplevelse:
Kærlige følelser for
værkstedet.
På kollektivets
arbejdsdag meldte jeg mig til at rydde op i værkstedet (hvilket i sig selv er
ret overraskende… ).
Ja, det er jo ikke
fordi, jeg ikke har været dernede før. Men det er gerne for at hente en
skruetrækker, eller en stige, eller noget.
Men med en goth/new
wave playliste som underlægningsmusik opstod der bare et bånd mellem mig og
værkstedet.
Åh, den følelse det
giver kassere 15 sække med gamle male/olie/somewhat dåser, nogle på hvilke de
opgivne telefonnumre startede med 06!
Man kan i øvrigt,
pt., i vores baghave afhente nok toxic waste
til at forgifte Fyn.
Mest pirkende-til-min-indre-fantast oplevelse:
Nyheden om, at da
Posh har forladt Spice Girls, vil de resterende Spices finde deres nye, femte
medlem i et nyt reality TV-show! Like - I'm soooo there!!!! Endelige, endelig skal jeg være et
pop-fænomen! Jeg synger MINDST ligeså godt som Posh, og jeg kan sagtens lære de
der besynderlige armbevægelser, hun laver.
Jeg tænker, at mit
Spicenavn skal være Dubious Spice...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar