onsdag den 25. april 2012

Jeg kan jo bare åbne et vindue


En mærkelig lugt har sneget sig ind i mine næsebor.
Den kommer fra mit værelse. Som jeg ikke gider gøre rent.
Jeg hader at gøre rent.
Når det endelig sker, kommer jeg altid med den sædvanlige KLASSE joke: "ja, nu er det jo ved at være et halvt år siden sidst. HAHA!" Det er dog ikke langt fra sandheden.

Og sandheden er, at jeg er bekymrende ligeglad med at aggressive hære af nullermænd marcherer fra hjørner og lister. Ja, de marcherer, ikke noget snedigt snigeri her, nej nej, de brovter og synger smædeviser undervejs, ræber højlydt, og holder picnic midt på gulvet, så jeg er ved at falde over dem.
Det er godt nok ikke så lidt frækt.

En gang havde jeg et lille trick med at invitere gæster, når jeg synes, at det blev for meget. Ud fra devisen, at man jo ikke kan invitere folk på mad i en svinesti. Så jeg ryddede op og gjorde hele hytten ren, og takkede guderne for, at jeg trods alt besad en forståelse for social dekorum.
Det gør jeg ikke mere. Hverken besidder dekorum, eller inviterer gæster for at tager mig sammen til at gøre rent. Ikke at jeg er holdt op med at invitere, slet ikke. Jeg er bare blevet ligeglad med, at nogen opdager, at jeg bor i en svinesti.
Bekymrende ligeglad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar