mandag den 30. april 2012

Hva' så nu???

Mandag - og gårsdagens matte tømmermænd har nådigt forladt min krop, og jeg føler mig faktisk… frisk?
De var nu ikke videre slemme, tømmermændene. Det var den slags, der blot breder en holistisk mathed (som sagt) i ejermanden. Hvor man bare gerne vil ligge og putte, men samtidig ikke kan falde i søvn til 'The Simpsons', fordi man bliver for optaget af episoden.
Til gengæld blev der trukket torsk i land  hele natten.

Mandag er gerne en dag, hvor jeg "tager mig sammen og lægger stilen om". I hvert fald på papiret, for jeg har sådan en lille vane med, at skrive en elektronisk post-it til mig selv om hvad sådan en zusammentagen indebærer. Det er vitterligt sjældent store sager, men det lykkes mig alligevel altid at styre uden om dem i min dagligdag.
Måske er det bare dét, at de kommer med i ugemanifestet, der vupti tryller dem om til et mentalt Mt. Everest i denne skribents hoved.

F.eks., så er jeg sådan en, der løber. Nej, ikke en løber, men en der løber. En løber er sådan en, hvis præstation ikke afhænger af, hvilket technoficeret aerobic hit man har i ørerne.
Well, anyways, jeg er en der løber, og som faktisk er rigtig glad for det og nyder det (selvfølgelig undtagen når det går op ad bakke). Så jeg tænker: "Hey, hvad med  rent faktisk at prøve at blive lidt god til det her løben, arbejde lidt frem mod noget… progression, ja. Øge oftere og med mere end 150 m. en gang om måneden, hrhrmm."
Med andre ord: jeg sætter det sgu på ugens post-it!

Så det gjorde jeg for en 3 ugers tid siden. Og har jeg løbet siden, endsige nærmet mig at være udendørs af egen fri vilje?
Nej da!
Er jeg stiv og træt i hele korpusset, værker min ryg, flommer min mavse og hvæser jeg, når jeg ser sollys?
Nemlig så!

Den fornuftigste "ny uge, ny begyndelse" 's plan, jeg nogensinde har kreeret, var at holde op med planer og post-its. Og det fungerede så super godt. Intet pres, ingen angst for, at jeg ville piske mig selv med sjippetovet fra Hjerteforeningen (som jeg købte, da "øg kondital" stod på listen).
Det fungerede så godt, at jeg fik den STUPIDE ide, at jeg godt kunne begynde at forvente lidt af mig selv.
Og lave post-its igen…

Nej, nej, nej.

Det er det, jeg konstaterer på denne mandag, hvor jeg som sagt føler mig frisk, og klar til at gå i gang med "noget".

Tror at første move bliver at rykke over i et hjørne, da solen har sneget sig ind på mig, og faktisk rammer hele min højre arm.

RRRRRGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH………..

1 kommentar:

  1. Uh, hvor jeg kender det. Skriver man en plan, skal man pludselig klare noget, leve op til noget, og så er det (åbenbart) bedre slet ikke at forsøge. Tager man den derimod, som den nu en gang kommer, så går det sagtens. Det er dumt. Og svært at overkomme. Men det MÅ kunne lade sig gøre! For you and me both...

    SvarSlet