mandag den 23. april 2012

There must be an angel playing with my heart...


Nogle af mine bedste venner er et trekløver af søde, bløde og puttenuttede troublemakers i alderen 0 - 5 år.
De er afkom af nogle af mine venner, som meget kærligt har gjort plads i familien til et 35 årigt bonus barn/legetante/festlige indslag fra nærmeste storbys single scene.

Det midterste kløverblad er en 4 årig SYGT bedårende, blond prinsesse, med en attitude der er en hardcore byggeplads værdig.
Hende kan jeg fandme godt lide.

For en måneds tid siden blev denne 4 årige selvtillids tsunami sat af hos mig. Hun var egentlig på vej til en playdate hos bedsteveninden, mens 'mååååmmi' skulle til et meget vigtigt møde med politiske undertoner.
Men ak og ve, man kan jo gå hen og blive køresyg, og det blev hun (den yngre, altså).
Heldigvis i nærheden af mit hus, så af røg hun.
Efter hun var tørret og i rent tøj, og vi havde set Mummitroldene og Mulan, lå vi og tog en chiller under tæppet på sofaen.
Det var sgu hyggeligt.

Om min hals har jeg altid min reminder fra Camino de Santiago de Compostela; en sølvkæde med to sølvvedhæng; en muslingeskal og en rund klokke.
Klokken er en såkaldt Englekalder. I tide og utide fingererer jeg gerne ved min kæde. Det er en vane, og det gør mig glad at tænke tilbage på min måned i Nordspanien.
Jeg må dog indrømme, at jeg en enkelt gang eller to decideret har ringet med klokken, fordi… ja, vel fordi jeg tænkte at the man upstairs could cut me a break.

Well, vi ligger så der og slumrer, da puttegrisen tager fat i min kæde og ringer med klokken.
Jeg fortæller hende, at det hedder en Englekalder, og  at når man ringer med den, ja så kalder man jo på englene. Det synes hun er vældigt.
Vi ligger et par minutter, og så siger hun, med en indforståethed og omsorg, som voksne sjældent har overskud til:
"Er det fordi, du sommetider har brug for at de kommer?"
Jeg er faldet hen i tanker og spørger: "hvem?"
"Englene. Har du sommetider brug for at de kommer?"
Og jeg indrømmer, at det har jeg jo nok.
Så lader vi den ligge der, i stille forståelse.

Forleden havde jeg igen besøg af hende og hendes søskende og måååååmmi.
Vi har hygget os vældigt med morgenmad, med Nutella og wienerbrød og hvad har vi. Hvis det smager af chokolade, er det in hos os.
Den 4 årig sidder op af mig og piller ved kæden, som hun har haft for vane siden den gang.
Pludselig siger hun med en snert af skuffelse og frustration i stemmen:
"Hvorfor kommer englene ikke?"
Ups. Hvad gør man så? Jeg tager en dyb indånding, så'n for lige at tænke mig om, og begynder at fortælle, at det med engle… well, it's complicated. Og tænker så, at hvis, der er noget, der er kompliceret, så er det at forklare en 4 årig, hvad kompliceret betyder.
I sidste ende får jeg forklaret, at det ikke er så ligetil med de engle. Faktisk kan man nok ikke helt se dem. Det er mere noget med, at hvis man er lidt ked af det, så kan man ringe med klokken, og så … ja, så kommer de måske og lige stryger en over håret eller noget. Så man pludselig føler, at man ikke er så ked af det længere. Uden man kan se dem, forstås.
Det er hun med på, for hendes storebror har forklaret hende, at engle er skyer. Eller skyer er engle.
Storebror, bekræfter dette - jo, den er god nok, skyer.
Jeg ånder lettet op. Overensstemmelse nået, skuffelse afværget.
Hun kigger ud af vinduet:
"Der er en lille sky deroppe."
Jep, det er der.
"Måske er det en baby engel…"

Siden har det ikke virket som om, at hun er plaget af de store guddommelige kvaler.
Sidst vi sås, greb hun grinende kæden og proklamerede at hun ringede til englene. Hun er altså med på, at det fungerer på den måde, at man lægger en besked på deres telefonsvarer, og så ser om der kan falde lidt godt af til en.

Jeg tænker, at englene nok ikke var langt væk, da jeg stiftede bekendtskab med det lille, lyshårede rabalder.

2 kommentarer:

  1. Engle - og Skyer, kommer i mange skikkelser. Det er gammel visdom.
    (En kommentar som åbentbart kan skrives til stort set alle dine indlæg)

    SvarSlet
  2. Hvor er hun da fremragende! ...og har du i øvrigt læst Jostein Gaarders "I et spejl, i en gåde"? Den er med en dejlig engel. Og en dejlig historie.

    SvarSlet