Det der med at
skrive blog… det har været både lettere og sværere end jeg havde forventet.
(Flot, én linje inde
i indlægget, og jeg har allerede modsagt mig selv i en mildest talt åndsvag
sætning)
Egentlig havde jeg
regnet med, at denne blog på nuværende tidspunkt ville indeholde 1½ indlæg (og
40 i papirkurven) og have ca. 3 sidevisninger.
Og at jeg ville have
flået halvdelen af mit hår af (hvilket ville have været en skam, for jeg har
sgu' ret lækkert hår), og ikke bare opgivet at skrive men også at læse. Af ren
jalousi mod forfatterne (skal udtales på
en frådende Gollum-måde).
Og sådan er det jo
ikke gået :-) :-) :-) :-) :-)
(Smileys får ikke
den credit de fortjener)
Hey, jeg siger ikke,
at alt der popper op på denne virtuelle matrikel er gudsinspireret, men noget
af det er jeg svært tilfreds med.
Og der er sket
præcis så lidt i mit liv, at jeg har været tvunget til at (forsøge at) være
kreativ.
Således har det
været let.
Men. Det passer jo
ikke helt, at der ikke er sket noget i mit liv. Selvfølgelig ikke, der er sket
både stort og småt, tøj er blevet vasket, en masse gamle venner er blevet
mødtes med, forberedelser til forestående USA tur er gået ind (woop woop).
Der er også sket
det, at jeg for alvor har fået nok af en håndfuld personager i mit liv. Sådan
FOR REAL nok.
(Nej, det er ikke
dig, Mutti)
Og jeg har fået nok
af mig selv (warning: selvhævdelse vil forekomme i de næste linjer), nok af at FUCKING HOLDE
MIG PÅ MIN SIDE AF BORDET, og samtidig bare være SÅ FUCKING PISSE MODEN omkring
alt der bliver smidt i hovedet på mig. Af at undskylde og blive mødt med et
"hm". Hm? Are you kidding me???
Men ser I, jeg har
lavet den her aftale med mig selv om, at jeg så vidt muligt skal undgå at
udstille nogen her. Ud over mig selv. Og Claus Hjort, turen skal også nok komme
til dig.
Så jeg kan altså
ikke skrive om noget af det, der - desværre - pt. fylder lige vel meget i mit
liv.
For det vil jo ikke
være fair, vel? Og der er jo to sider af en sag og jeg ville jo heller ikke
selv synes at det var rart og bvvvaadddrrrrhhhhh…
Hold nu kæft, hvor
er jeg ved at brække mig over mig selv sommetider.
Så hvad fanden er
pointen med dette indlæg af tvivlsom kvalitet?
Det er vel at
udstille mig selv som den svagpisser jeg (også) er.
Måske er det ved at
være tid til at jeg erhverver mig et par nosser. Evt. stiller mig foran spejlet og øver mig i at sige
"så luk dog spalten, møgfisse", mens jeg krakelerer glasset med mit
polar-blik.
Lyder det som en god
plan? Dét tror jeg nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar