Viser opslag med etiketten Hånden i hvepsereden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hånden i hvepsereden. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

Huden jeg bor i.

Jeg stødte på en interessant artikel, her til morgen, på en af formiddagsbladenes netudgave.
Overskriften var:
’Sådan får du dine sår til at hele hurtigere’
Da jeg trækkes med en kløft af manglende hud på højre langefinger (100 % selvforskyldt), var jeg naturligvis intrigued, som man siger på den anden side af Esbjerg.

Well (det sige man også derovre), det viser sig, at folk, der hver dag tager sig tid til at nedfælde irritationer og frustrationer fra dagligdagen, heler hurtigere. End dem, der ikke gør det, forstås.
Man har jo en hel blog, til sin rådighed…

”Trine The Landlord mærkede hvordan Trine The Whistleblower sneg sig op ad rygrads-vindeltrappen.
En sulten tindren i øjnene, et uklædelig anfald af savlproduktion glinsende i mundvigen. En hvislen, der var Voldemort værdig.
Trine The Landlord blev tung om hjertet. Af alle beboerne i denne krop, var Trine The Whistleblower måske den, hun holdt mest af.
Men hun viste, hvad hun måtte gøre, om end hun følte en af snert forræderi fra sig selv.
Hele trappeopgangen dirrede nu spændt i det hvislende ekko.
Trine The Landlord havde gjort det før, og hun viste, at Whistlebloweren var stærk, og ikke ville lide varige mén. Blot blive sendt tilbage til sin matrikel for en stund.
Hun løftede kobenet …”

torsdag den 21. november 2013

Så fucking kompetent vol. I



Åh nej!

Jeg er kommet til at snappe af et medmenneske.
Igen.

Endog et meget kompetent menneske.
FORDI han er så kompetent.
Nej, det passer ikke.
Fordi han hele tiden skal gøre opmærksom på, hvor kompetent, han er.
Hvor heltusædvanligtvirkeligfantastisk kompetent.
På den der iiihhh-hvor-er-I-heldige-at-kende-et-så-kompetent-menneske-som-mig måde.

Og det hænger mig bare ud af halsen!

Ikke?

tirsdag den 8. oktober 2013

Brokkeblog vol. I

Long time no see!

Hvor er det sidste halve år blevet af? Jeg ved det ikke.
Væk i en strøm af jobsøgning, sommer, god musik, venner, bøger, havvand.
(jeg har også skrevet andre steder end her, men sshhys, den lille blog bliver så ked, hvis den hører det)
… det lyder som om, det har været sjovt? Tjoh, det har det vel sådan set også. Nice nok.

HOWEVER, jeg er nu, med 180 km/t braget ind i en mur af mangel på energi og produktivitet.
En mur af apati. På udvalgte dage, ville man kunne beskrive mig som katatonisk, hvis det ikke var for det lejlighedsvise toiletbesøg.

Personligt bebrejder jeg bunkerne af jobansøgninger, der blev afvist (ja, jeg går det ud fra, at de er blevet afvist, men da jeg egentlig kun har fået svar på ca. 10 %, har jeg måske gjort regning uden vært.)
Og dermed bebrejder jeg også regeringen – jo, både forrige og nuværende – for deres pissen på arbejdsledige.
JO, jeg søger også (faktisk nærmest udelukkende) jobs, jeg er ”overkvalificeret” til, men news flash (jeg kigger på dig, Vestager): heller ikke her er der respons på mine henvendelser.

Havde egentligt i sin tid sat den præmis, at brokkeriet på denne blog skulle holdes på et minimum.
Men, en klog veninde af mig, var fornyligt til et ”De Positivt Indstillede skal arve jorden, så fortræng, fortræng for helvede, NU” – foredrag.
Telefonkablerne mellem KBH og Århus (undskyld Aarhus) ætsedes nærmest, da hun udspyede:
”Hvis man ikke giver det negative plads, tager det selv plads!!!” (eller noget i den stil)
Og det har jo netop været mit mantra i mange år! Men jeg må have glemt det, i ren glæde over at have fået billetter til Depeche Mode, eller noget i den stil.

Anyways, da jeg bestemt ikke gider trækkes med negativitet, der manifesterer sig som kræftknuder på krop og sjæl, er dette indlæg første i rækken af:
Trines brokkeblog(indlæg)!
Her er mine presserende utilfredsheder:

·         Mig selv. I denne omgang nærmere bestemt min indædte modstand mod at rydde op og gøre rent på mit eget rum. Gudskelov deler jeg resten af matriklen med andre, og det der med rengøring af fællesområder, det betaler vi os fra.
Altså, det er jo ikke fordi, der er ulækkert inde hos mig (eller..?), men at have sit liv samlet på 16 kvadratmeter er bare ikke = meget gulvplads, og det akkumulerer fandens meget støv. Og jeg er altså kommet til at tisse en lille smule i bukserne, fordi jeg er blevet viklet ind i en ledning på vej på toilettet.

·         Piger på kæmpestore, pyntede damecykler, med meget blomstrede cykelhjelme på hovedet, der har det med at stille sig med bedstemorcyklen på tværs af fortovet (fortovet = der, hvor fodgængerne går).
Eller holde for rødt i fodgængerovergangen.
Eller køre ved siden af veninden (også på pyntet kæmpestillads, og blomster på hovedet), i adstadigt tempo, så man rigtig kan få snakket, og besvarer klimpren med cykelklokken med et arrogant blik over skulderen (men ikke med at trække ind til siden. Nej, da.)
Tydeligvis har mor og far haft succes med at opdrage deres poder til at udtrykke individualitet (for pynt og blomstrede hjelme er jo et særsyn i Århus midtby. FNIS), men måske er det som, at det så er glippet lidt med at lære dem ’hensyntagen til sine medmennesker’.
Siger det bare.

·         Dagpengeforringelserne. Det er meget muligt, at systemet trængte til en renovering. Og det mener jeg sgu’ oprigtigt. Måske gjorde det, måske ikke, I don’t know, MEN … at halvere ydelsesperioden i en tid, HVOR DER INGEN JOB ER? For at presse højtuddannede til at tage ufaglærte jobs, jamen …  okay fint nok, men hvilke jobs skal de ufaglærte så have?
PIS MIG I ØRET, over hele salen, fra Joachim B. Olsen til Johanne Schmidt-Nielsen. 

·         Facebookgruppen ’Jeg dømmer dig, hvis du staver forkert’ og lignende.
Øh nå.
Ja, lad os da slå ned på de vigtige ting her i livet, såsom ordblindhed eller slåfejl. Nah, men jeg mener – altså, det er jo noget, der påvirker OS ALLE. Hjulene kører jo for helvede ikke rundt, hvis Sofus putter d i gjort i en statusopdatering. Obama og Assad gør fællesfront og forbereder militærintervention i lille Danmark. SÅ ka’ du lære det, Sofus.
Kan da næsten ikke leve med, hvor mange vågne nætter, jeg selv har forårsaget, hvad min manglende selvkorrektion.

Hold nu kæft, hvor jeg trænger til ferie!
Godt jeg kun har 15 nætter at sove i, inden jeg drager ad Californien til (mon der findes en facebookgruppe, der tilbyder at dømme mig, hvis jeg stinker til hovedregning?)