I reached out and touched faith

Jeg har ikke så meget at fortælle i dag.
Blot én ting:
I går var jeg til Depeche Mode koncert.
Og det var noget af det mest fantastiske, jeg længe har oplevet.
Umiddelbart virker resten af verden helt uforstående overfor - og en kenneth ligeglade med - min glæde.
Så jeg skal ikke plage dem for meget.

Havde bare lige brug for at dele min glæde, hvis der er nogen, der har lyst til lidt af den.

Jeg er helt med på, at det virkelig er et dårligt foto. Men motivet fejler ikke noget.
Martin sang også for mig:

Tak for opmærksomheden :-)

 

Men her er fanderme koldt!

Jeg er hjemme igen.
Fra en usandsynligt dejlig ferie.

Og sørnsme, om Verden ikke står endnu!

Og man kunne da godt være blevet helt i tvivl, når man formastede sig til at lægge vejen forbi formiddagsbladenes online udgaver.
Man kunne være blevet efterladt med det indtryk, at sagaen om

'Allan Simonsen møder Vild med Dans'

kunne hænde at forårsage en implosion, der således ville efterlade mig statsløs, i en føderation, der kun har en anelse rarere immigrationsregler, end min tidligere hjemstavn, Danmark.

Men sådan gik det gudskelov ikke.

At komme hjem stinker ikke så vildt, som jeg havde frygtet. 

Jeg er ikke blevet ramt af post-ferie-depression. 

Ja, jeg er da godt nok lidt modløs ved tanken om, at alt fra min kuffert, skal ud af min kuffert, og ind på mit i forvejen proppede habitat.

Men det er jo et luksusproblem!

Jeg vil gerne fortælle mere, men det bliver en anden dag.

Jeg ville bare lige sige tuttelu.

Måske er der alligevel håb for os alle?

JA, det var atypisk!

Men det var freaking awesomesauce!!!

I søndags var jeg nået til den næste perle på The String of Awesome Events of 2013 (eller hvad det nu var, jeg kaldte det i mit sidste indlæg).

Nemlig The Knife koncerten i Vega.

At jeg havde glædet mig, som Bum glædede sig til at vise Askepot den kjole, musene havde syet, kommer vidst ikke bag på nogen. Jeg har en mistanke om, at mine hysteriske facebook-updates om emnet muligvis har fået flere til at blokere mig.

MEN DET ER LIGE MEGET, FOR JEG ELSKER ALLIGEVEL THE KNIFE HØJERE END JEG ELSKER JER!!!!

 

Hva'? Hvad? Hvor kom det fra? Okay, det passer selvfølgelig ikke ... eller... Lad os lade det ligge.

Ja, hurtigt videre: altså, bare det, at der overhovedet var en koncert, reddede mit år! Mine højtelskede elektro-mystifystiske-über-for-cool-jævlans-guddommeligt-begavede-yndlings-svenskere har jo for hulan da ikke givet en koncert i årevis. Der er bare ikke balance mellem udbud og efterspørgsel. Og dét - det elsker jeg!

Så ja, jeg havde mere eller mindre slået kolbøtter af glæde, siden billetterne kom i hus i januar, efter ½ neglebidende time i online billetkø (men dog kun ½ time, da man jo nok li'ssom får nyhedsbrevet, og så altså li'ssom havde forkøbsret på billetterne).

Jeg er absolut ikke en anmelder, og jeg vil heller ikke anmelde koncerten, jeg vi bare fortælle, at jeg er så sindsoprivende glad!

Glad for at have oplevet nogle mennesker, som jeg oprigtigt mener er touched by the hand of God.

(Ja, jeg tror. Mistede jeg nu halvdelen af jer, fordi det der med tro bare lugter så u-akademisk? Lige meget, JEG ELSKER ALLIGEVEL THE KNIFE HØJERE)

Glad, fordi jeg oplevede rammerne blive sprængt i 1000 småstykker, og jeg blev udfordret på min forestilling om hvad en koncert (af den slags med nymodens musik) bør være.

Glad, fordi det blev handlede om en holistisk oplevelse.

Glad, fordi at det ikke betød så meget, om jeg kunne identificere min ûber heltinde, Karin Dreijer Andersson, blandt de maskerede, tvekønnede væsner på scenen. Fordi hun, og broderen, var alle, og vi var dem, og vi var musikken.

Glad, fordi der, i den her verden af kropsfikserede, egodyrkende , "enhver-er-sin-egen-lommefilosofis-smed", opmærksomhedskrævende … mennesker, satanedme er nogen, der stiller sig op - kønsløs, ego-løs, uden ydre kendetegn som man siger - og fandme rykke verden!

Nogen, der gider gøre os opmærksomme på, kunstneren skaber kunst - ikke sig selv!

Tak! Tak, tak, tak taktaktaktaktak!

Jeg har talt. I kan nu vende tilbage til jeres daglige gøremål.