Måske jeg skulle tage en lille pose med...

I aften er der igen hååånnnn'bol'kamp, og det bør jo inspirere til et nyt indlæg.

Det gjorde det i hvert fald sidste gang, jeg var bænket foran TV'et på en kamp-aften.

I dag ser det dog ikke ud til, at det med at blive inspireret af det uinspirerende virker. Hm-hm.

Måske fordi at alt, jeg tænker på, er at jeg om en uge chiller i Jillians, min Camino søster, baghave. I Ramona, CALIFORNIA!

Det bliver 14 dage med de dejligste kvinder, hygge, sjov - og et par udfordringer.

F.eks. denne:

Selvom jeg virkelig synes at håndbold er nederen

Alle vinduer  står åbne, og jeg nyder den mildere aftenluft.

Ikke at jeg ikke har nydt dagens bragende hede. Det var super skønt at ligge på terrassen og lade min krop optage al den sol. Som skandinav kan sommerens komme godt føles som at have vundet i lotto, efter de mørke og kolde måneder har vi glemt præcis hvor godt det føles.

Okay, det blev en kende varmt. Jeg kørte på et tidspunkt noget interval-ude liv; 15 min. udendørs, 3 min. foran den elektriske vifte.

På et tidspunkt fik jeg så den geniale ide at tage mig en Champagnebrus.

OH. MY. GOD. Jeg havde fuldstændig glemt mirakeleffekten af en sodavandsis i heden.

Champagnebrusen var en sval, indvendig brise, det sænkede min kropstemperatur med adskillige grader. Føltes det i hvert fald som om.

Derefter kunne jeg blive liggende på min drømmeseng (dækket af et fornuftigt lag solcreme, naturligvis) og bare slappe af. Suge sommeren ind.

Jeg havde endda kræfter til lidt udendørs meditation.

Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke selv ejer el vifte, drømmeseng eller fryser fuld af champagnebrus.

I'm at mum's.

Og det er pretty darn sweet.

Jeg er en af dem, der kommer ganske godt ud af det med mit mødrene ophav. Bevares, det skal ikke skjules, at der har været nogle rimeligt højspændte perioder, men alt i alt er det sgu' a-okay.

Bør jeg være pinlig berørt over, at jeg i en alder af 35 stadig synes at det er ret skønt ind i mellem at flygte fra bunkerne der hober sig op, samboen der går på nerverne, indkøbene der skal bæres hjem? Flygte til en stille villavej, en ren seng - som jeg ikke selv har redt, og en følelse af at være bare en lille smule barn igen?

Måske, men det er jeg ikke. Pinlig berørt altså.

Jeg er vidst det, man i humoralpatologien kaldte melankolsk. Tror at det hedder særligt sensitiv i dag :-).

Og fuck, hvor kan hverdagen sommetider overstige mine evner, om man så må sige.

Så det er altså meget rart at have sig en fornuftig mutti at besøge.

Selvom hun ser håndbold, og jeg virkelig synes at håndbold er nederen.

Men så har jeg jo tid til at skrive det her indlæg.

Refleksioner over Updates kl. 21 nyheder

Europarådet har kritiseret Danmark for at være for racistisk.

"For"? Ville en vis dosis racisme være acceptabel, måske endda påkrævet?

Inger Støjberg udtaler at ikke-nikke-nej om hun vil høre på dét, Marianne Jelved at det vil hun skam gerne. Altså ikke den store nyhedsværdi i responsen.

Grønt lys for trepartsforhandlingerne har forårsaget et indslag, hvor en håndfuld arbejdere slår rimelig meget fast, at det der med øget arbejdstid, dét kan stikkes skråt op.

YES!!! Håb for Danmark at last!!!

Hvad satan er det for en trend, vi har oplevet her til lands, hvor arbejde, arbejde, mere arbejde er blevet den nye sort, endda for nogle den nye religion??? Og at ytre den modsatte holdning er blevet anset for en form for landsforræderi.

Lad os i Guds - sorry, i Beskæftigelsesministerens navn - sørge for at være så meget væk fra hjemmet som muligt, så kan nogle andre passe vores børn, og på den måde, EUREKA, kan vi sørge for at nogle andre også arbejder! Guldmedalje på vej! Og vi kan få stress og andet godt, og så kan vi holde sundhedspersonalet i sving, for guderne skal vide, at de jo bare danderer den.

Oh my freaking god, velsignet være nye toner!

Farmanden, der satte ild til sin bil  - I ved, den med ham selv og ikke mindst sine to døtre i - kræves fængslet på livstid.

Er det bare mig, eller virker det som om, at der er opstået sådan en trend med at dræbe sin familie og - måske - sig selv, når tingene ikke lige har taget dén drejning, man havde regnet med?

Jeg mener, jeg ved godt at den slags gerninger er set før, men har der ikke været liiiige lovligt mange af dem her de sidste år?

Hvad fanden sker der for det?

"Buhu, jeg blev skilt". Ja, det er nederen, det er det virkelig. Men kære gerningsmand, folk bliver skilt hver eneste dag, vil du forklare, hvorfor lige netop din oplevelse er så meget værre end alle andres?

I morgen bliver det varmt og solrigt.

Det var det, der røg gennem mit hoved, mellem 21.00 og 21.10.

Ugens luksusproblemer:

• At holde igen med at se nyere film, da det måske er lige netop dem, jeg kan vælge at se på flyet til Californien.
• At huske at købe rigeligt med migrænetabletter - just in case - til alle de rollercoaster parks, vi skal besøge i Californien.

• At huske at købe solcreme, selvom det styrter ned her. For det gør det jo ikke i Californien.

• At vælge den rette roman til flyveturen til Californien.
• At låne en kuffert, der er stor nok til alle de shoppings jeg skal gøre. I Californien.